Hjem Marmelade Brombærmarmelade

Brombærmarmelade

af Jens
Brombærmarmelade | Have til Bord

Jeg elsker at gå ud i Guds fri natur og plukke bær. Specielt august glæder jeg mig hvert år til, for det er her brombærrene modnes. Langs markerne hvor vi bor, er der mange brombærkrat, så det er bare at gå derud og plukke. Men husk at tage gammelt tøj på – med lange ærmer – for brombærgrenene er fyldt med torne, der kan give gevaldige rivemærker hvis man ikke passer på. Og jo det går altid galt for der er altid lige et bær længere inde i krattet som frister.

Brombærmarmelade er ikke svært at lave. Bær, vand, citronsaft, sukker, geleringsmiddel og en gryde til at koge det hele i, så er du i gang! Husk at selvom du bruger den samme opskrift år efter år, bliver marmeladen ikke ens. Det skyldes at bærrene nogle år er mere vandige end andre år, ligesom sødmen i bærrene heller ikke er ens. Derfor er det en god idé ikke at hælde alt sukkeret i på en gang, men at smage marmeladen til undervejs.

Konsistens

Der er mange meninger om, hvordan en marmelade skal være i konsistens. Og her må du prøve dig frem, indtil du finder netop den konsistens som du kan li’. Personligt foretrækker jeg en marmelade som bliver på brødet, men som ikke skal skæres ud i marmeladekrukken og som hurtigt kan fordeles på brødet. Ja faktisk ligesom de fleste købemarmelader. Det er mængden af geleringpulver der bestemmer hvor ‘stiv’ din marmelade bliver.

Sådan kan du teste konsistensen

Tag en skefuld af den arme marmelade og hæld marmeladen ud på en kold tallerken. Kontroller konsistensen. Er den for tynd, skal den koges langsomt op igen med ekstra geleringmiddel. På den måde kan du gøre den mere ‘tyk’ eller ‘stiv’.

Konservering?

Ønsker du at konservere din marmelade, kan du bruge Atamon til at konservere med. Husk at marmeladen skal køle lidt ned inden du tilsætter Atamon (1 tsk for hvert kilo marmelade) da Atamon i ikke har nogen virkning ved 100 grader. Konservere du ikke din marmelade, skal du sørge for at få den brugt inden den mugner. Personligt konservere jeg altid mine marmelader, da jeg synes det er ærgerligt at have brugt ressourcer på at lave en marmelade, man så må smide ud til sidst, for SÅ MEGET marmelade spiser vi ikke i hverdagen.

Hele bær i marmeladen?

Et andet kardinalpunkt omkring marmelade er, hvorvidt der skal være hele bær i marmeladen. Som barn hadede jeg, hvis der var for store bærstykker i marmeladen og når de voksne ikke så det, fiskede man udenom. Som voksen synes jeg det er dejligt med lidt bærstruktur i marmeladen. Men er du ikke til det, kan du jo – inden du hælder marmeladen på glas – give den en tur med stavblenderen.



Opskrifts separator | Have til Bord

OPSKRIFT

Brombærmarmelade | Have til Bord

Brombærmarmelade

Brombærmarmelade er ikke svært at lave. Bær, vand, citronsaft, sukker, geleringsmiddel og en gryde til at koge det hele i, så er du i gang! Marmelade Brombærmarmelade, syltning, marmelade, Brombær European UDSKRIV DENNE
ANTAL (KUVERTER): 6-8 små glas
Nutrition facts: 200 calories 20 grams fat
Rating: 5.0/5
( 1 voted )

INGREDIENSER

  • 1 kg friskplukkede brombær - skyllet
  • 1,5 dl vand
  • 2 spsk citronsaft
  • 500 g rørsukker
  • 1 brev geleringsmiddel
  • Atamon

INSTRUKTIONER

  • Bærrene, vand og citronsaft hældes i en gryde, som varmes langsomt op under låg til middel varme indtil bærrene safter. 
  • Kog herefter bærrene i yderligere 5 - 10 min indtil de skifter farve (se billede ovenfor).
  • Drys det meste af sukkeret i gryden til bærrene - rør rundt og kog videre med sukkeret i, i yderligere 10 min.
  • Geleringsmidlet (i dag brugte jeg 6 tsk) blandes med de resterende sukker og drysses lidt efter lidt i de kogende bær under stadig omrøring.
  • Kog marmeladen i yderligere 2 min.
  • Smag den til og tilsæt evt. mere sukker.
  • Lad marmeladen køle lidt ned og tilsæt Atamon iht. instruktionerne på flasken ( kan udelades såfremt du ikke ønsker at konservere din marmelade).
  • Hæld den på glas, der har været fyldt med kogende vand og sæt låg på.

 

Related Articles

Læg en kommentar