Hjem OPSKRIFTERFISK Lynstegt kulmule med ovnbagt broccoli og kartoffelmos med snittet palmekål.

Lynstegt kulmule med ovnbagt broccoli og kartoffelmos med snittet palmekål.

af Jens
Lynstegt kulmule med ovnbagt broccoli | Have til Bord

Egentlig burde vi spise mere fisk. Men fisk skal være friskfanget, så smager fisk bare SÅ meget bedre. Fiskehandlerens fisk er naturligvis frisk på sin måde, men det slår nu ikke fisk, der lige er landet på kajen. Desværre har vi ikke nogen fiskerihavn i nærheden, derfor køber vi fisk fra Skagenfood. Vi får fiskekassen leveret lige til døren og fisken – der bliver landet i Skagen torsdag morgen – ligger i vores carport natten til fredag. I kassen er der naturligvis en opskrift som vi for det meste følger, dog aldrig slavisk.

I denne uge fik vi kulmulefilet med skind.

Om kulmule

Kulmulen findes i de danske farvande indtil Øresund og bælterne. Fisken er mest talrig i Nordsøen og det nordlige Skagerrak og mere sjælden i de indre farvande. Kulmulen lever på ca. 50-500 meter dybt vand. Om dagen holder kulmulen sig ved bunden, men om natten jager den overalt i vandet. Kulmulen er en langstrakt fisk med sort mund og gællehule. Fisken er normalt sølvgrå med hvid bug og mørkere, plettet ryg. Både mund og øjne er store. Fisken har underbid og lange, spidse tænder. Kulmulen har både en kort og en lang rygfinne samt en lang gatfinne. De små kulmuler har desuden skægtråde.

Skaermbillede 2020 10 04 kl. 20.28.35

Om opskriften

En hurtig gennemlæsning af opskriften og et kig i køleskabet/køkkenhavn viste, at vi med et par justeringer kunne tage udgangspunkt i den medfølgende opskrift hvor kun løvstikke blev erstattet med snittet palmekål.

Hvor løvstikke – der indeholder en flygtig olie, der dufter som selleri – smager af selleri, porre, persillerod og timian, kan man i palmekål ane en smag af nødder og spinat bag kålsmagen.

Det første faktisk til, at vi på den måde opdagede en ny variant af kartoffelmos, som smagte fantastisk godt, så godt, at vi vil bruge den igen senere.

Lynstegt kulmule med ovnbagt broccoli | Have til Bord

Fisken var så lækker, at mit barnebarn på 11 måneder spiste det største af de to stykker fisk på tallerken ovenfor.

Opskrifts separator | Have til Bord
recipe in danish – use google translate to translate into your language
Lynstegt kulmule med ovnbagt broccoli | Have til Bord

Lynstegt kulmule med ovnbagt broccoli og kartoffelmos med snittet palmekål.

Egentlig burde vi spise mere fisk. Men fisk skal være friskfanget, så smager fisk… FISK kulmule, stegt kulmule, lynstegt kulmule, palmekål, kartoffelmos med palmekål, ovnbagt broccoli European UDSKRIV DENNE
ANTAL (KUVERTER): 4
Nutrition facts: 200 calories 20 grams fat
Rating: 5.0/5
( 1 voted )

INGREDIENSER

  • 600 g kulmulefilet med skin - skåret i 4 portionsstykker
  • 1 broccoli - skåret i små mundrette stykker
  • 1 citron - økologisk/usprøjtet - rivskallen og pres saften
  • 4 fed hvidløg - pillede og hakket fint
  • 50 g parmesan - revet (Parmigiano Reggiano)
  • 750 g kartofler - skrællede
  • 6 mellemstore palmekålsbade - skyllet og snittet fint (kan erstattes med 10 g løvstikke)
  • Fiskkværnet salt og peber
  • Olivenolie
  • Smør

INSTRUKTIONER

  • Tænd ovnen på 225 grader.
  • Kog kartoflerne møre i godt saltet vand, og damp dem tørre. Mos kartoflerne groft med en grydeske sammen med en generøs klump koldt smør. Vend snittet palmekål samt lidt revet citronskal i lige før kartoflerne serveres, og smag til med salt og masser af sort peber.
  • Skyl broccoliet, og del det i mundrette og ensartede buketter. Brug også gerne stokken skåret i små stykker. Riv mere af citronskallen ned i en stor skål, og bland finthakket hvidløg, lidt god olivenolie og halvdelen af parmesanen i. Vend broccolibuketterne grundigt i blandingen, og bred dem ud i ét lag på en bageplade med bagepapir i bunden. Krydr med salt og peber, og drys mere parmesan jævnt henover (Gem noget til pynt). Sæt bagepladen øverst i ovnen, og bag i 5 min. Vend rundt, og bag i yderligere 5-8 min. til buketterne er gyldne og møre med bid. Pres lidt citronsaft henover, anret og server straks.

  • Steg de 4 portionsstykker kulmule på skinsiden på en varm pande med smør indtil fisken er hvid på toppen. 
  • Anret som vist på billedet på opvarmede tallerkener.
  • Server et glas kølig tør hvidvin til.

NOTER

Opskriften er en modificeret variant af den oprindelige opskrift "Bagt kulmule med stegt broccoli med citron, hvidløg og parmesan dertil løvstikkekartofler" af Jacob Dahl Andersen, Skagefood.

Related Articles

Læg en kommentar