Ovnbagt laks med blomkåls puré, ristede nødder og bagte løg

Vi elsker laks og i kombination med en varm blomkålspuré har du den helt rigtige ret på en kold vinterdag. Erstat laksens skin med chiafrø og få fornemmelsen af sprødt skind når du bager laksen i ovnen. Selvom retten ser avanceret ud, er den super nem at lave – det hele er overstået på bare 30 min. Fordel blomkålspurén i bunden af en dyb tallerken, læg laksen ovenpå og pynt med bagte løg, ristede nødder og blomkålsskiver samt lidt rød skovsyre hvis du har det.

Server en kølig hvidvin til retten – så får du en god aften sammen med dine gæster.

Se hvordan du skærer skinnet af fisken. Klik på billedet ovenfor.

ForberedelsesTID

10 minutter

}

TILBEREDNINGSTID

30 minutter

ANTAL PORTIONER

4

TILBEReDNING

INGREDIENSER

  • 4 stk laks
  • 1 blomkål
  • 500 g knoldselleri
  • 2 rødløg
  • 70 g cashewnødder
  • 200 ml creme fraiche 18%
  • 1/4 l madlavningsfløde 18% (kan udelades)
  • 1 citron (økologisk / ikke sprøjtet)
  • chiafrø
  • rød skovsyre til pynt  (kan udelades)
  • salt og peber
  • ekstra jomfru olivenolie
l

INSTRUKTIONER

  1. Tænd ovnen på 220 grader varmluft.
  2. Skræl knoldselleriet og skær det i grove stykker (5 x 5 cm).
  3. Skær blomkålen i kvarte stykker – skær tre af stykkerne i grove stykker ligesom knoldselleriet og gem resten til senere. 
  4. Kom selleri- og blomkålsstykkerne i en gryde og dæk stykkerne med vand. Tilsæt godt med salt – salt som middelhavet. Kog stykkerne møre (ca. 20 min).
  5. Skær det resterende blomkål i mundrette stykker eller riv det i tynde skiver på et mandolinjern. Skræl løget og skær det ud i kvarte stykker. Vend blomkål og løg i lidt olivenolie og krydr med salt og friskkværnet peber. Sæt blomkålmog løg til side til senere.
  6. Når grøntsagerne er næsten kogte tages fisken ud af køleskabet. Skær skinnet af laksen (se video ovenfor) og dub skinsiden i chiafrø. Læg stykkerne på den ene halvdel af en bageplade med bagepapir. Sæt fisken i den forvarmede ovn og bag stykkerne i ca. 13 min. 
  7. Hæld vandet fra selleri og blomkål – husk at gemme lidt af vandet.
  8. Kom selleri og blomkål op i en blender og tilsæt creme fraiche og madfløde. Blend purén helt lind – tilsæt evt. lidt af det kogte vand. Kom puréen tilbage i gryden, varm den op (må ike koge) og smag den til med salt og friskkværnet peber. Efterjuster evt. puréen med lidt kogevand. Pas på den ikke bliver for tynd, den skal være cremet og må ikke løbe på tallerkenen.
  9. Når laksen har været ca. 6 min i ovnen lægges blomkålsstykkerne og løgene sammen med de hakkede cashewnødder på bagepladen ved siden af fisken. Husk at holde øje med at blomkålsstykkerne ikke bliver brankede, specielt hvis de er revet på mandolinjern.
  10. Når fisken er færdig tages bagepladen ud af ovnen. Vend de bagte grøntsager godt med fintrevet citronskal. Fordel blomkålspureen i de dybe tallerkener (max 1 cm.) Kom fisken ovenpå, dryp med lidt citronsaft og pynt retten med de bagte blomkålsstykker, løg og de bagte nødder. Har du rød skovsyre kan du give retten det sidste pift.
  11. Server en kold tør hvidvin til retten.

 

Indlæg af samme kategori

Torsk med grønkål og granatæble

Torsk med grønkål og granatæble

Grønkål er en af de grøntsager man kan have i køkkenhaven vinteren over. På den måde bringer denne grøntsag grønt til bordet i hele den mørke tid. Her er en ret som vi tit laver om vinteren med forskellige slags fisk. Her er det en rest torsk som blev hakket og formet...

Skærising-rulle

Skærising-rulle

Inden vi gik i haven i morges, tog vi en pakke skærisingfileter op af fryseren.  8 timer senere da vi kom ind igen var det tid til at lave aftensmad. Og hvad gør man så lige med en gang skærisingfileter? I køleskabet havde vi en porre, lidt gulerødder, et par...

Aspargessuppe med rejer og croutoner

Aspargessuppe med rejer og croutoner

Denne italienske egnsret - på italiensk "Zuppa di asparagi con gamberetti e crostini" - kan serveres året rundt. Den smager dog bedst, når det er sæson for friske asparges. Lav dine egne croutoner og giv suppen et løft.15 minutter 30 minutter4 1 BUNDT ASPARGES 2...

0 kommentarer