Skindstegt kuller med ris, grønkål, granatæble, pinjekerner og frisk gurkemejerod

Fisk til middag bliver vi ikke trætte af og specielt her om vinteren giver fisk det ekstra boost der er nødvendigt for at komme igennem de lange grå dage. Der er ikke mange der kender kulleren.

OM KULLEREN

Kulleren er udbredt i den nordlige del af Atlanten og kendes på den mørke plet over brystfinnen. Kødet er hvidt og fast, faktisk minder den lidt om torsk men har dog en mere fast konsistens. Det er en mager fisk og så er den rig på selen!

OM RETTEN

Sættes denne fisk sammen med gurkemeje farvede ris, grønkål og granatæble får man et flot farvespil på tallerkenen. Samtidig får man også dækket alle smagssanser der gør at retten ikke blot er pæn at se på, men den smager tillige vældig godt. Bliv ikke overrasket hvis dine gæster spørger om mere.

Nedennævnte opskrift er inspireret af kok Jacob Dahl Andersen 

ForberedelsesTID

15-20 minutter

}

TILBEREDNINGSTID

20-25 minutter

ANTAL PORTIONER

4

TILBEReDNING

INGREDIENSER

    • 600 gram kullerfilet med skind
    • 300 gram ris
    • 4 skalotteløg
    • 30 gram frisk gurkemejerod
    • 1/2 granatæble
    • 50 gram pinjekerner
    • 4-5 fed hvidløg
    • 500 gram frisk grønkål
    • olie
    • smør
    • salt og peber
    l

    INSTRUKTIONER

    1. Tænd ovnen på 175 grader varmluft.
    2. Skræl hvidløgsfedene og snit dem fint.
    3. Skræl gurkemejeroden og kom den i en morter sammen med fintsnittede hvidløg. Knus det hele til en homogen masse. Alternativt kan du rive dem fint på et rivejern eller hakke dem fint med en kniv.
      PAS PÅ gurkemejeroden farver voldsomt meget og farven går umiddelbart ikke væk med overtørring. Brug evt. gummihandsker.
      Sæt pastaen til side til senere.
    4. Kom pinjekernerne i et ildfast fad, og drys med lidt olie og fint salt. Sæt dem i ovnen i 10-15 min til de er gyldne. Tag dem ud og knus dem i en morter eller hak dem fint med en kniv.
    5. Skyld risene. Pil og hak skalotteløgene fint.
    6. Sauter 1/2 delen af de finthakkede løg i 2-3 min. i en god klump smør i en gryde så de bliver klare men ikke brune. Tilsæt herefter halvdelen af de ristede pinjekerner, halvdelen af hvidløg-/gurkemeje pastaen, de skyllede ris samt den rette mængde vand iht. instruktionerne på risposen. Når vandet koger røres der rundt i risene hvorefter varmen skrues ned på 1. Lad risene koge i 12-15 under låg. Sluk herefter for risene og lad dem stå på eftervarmen i yderligere 12-15 min. Vend herefter de kogte ris med to-tre klumper kold smør- Tilsæt de resterende pinjekerner og smag til med salt og peber.
    7. Men risene koger skylles grønkålen og plukkes herefter i mundrette bidder. Kom lidt olie på en pande og steg kålen i 2-3 min. Tilsæt de resterende løg og steg yderligere i 2 min. – kom herefter den sidste halvdel af hvidløgs-/gurkemeje pastaen i og steg yderligere i 1-2 min,
    8. Klargør granatæble kernerne. Rul granatæblet og skær et 2-3 min rids rundt om midten af æbler med en skarp kniv. Vrid forsigtigt de to halvdele fra hinanden. PAS PÅ ikke at få saftstænk på tøjet da det farver voldsomt og er ikke til at få af igen.
    9. skær fiske i portionsstykker og rids skindsiden med en skarp kniv. krydr fisken med salt og peber. Steg stykkerne på skindsiden på en varm pande i lidt olie i 2-3 min. Skru herefter ned for blusset (middel varme) og tilsæt et par klumper kold smør (spar ikke) og lad fisken stege videre indtil kødet bliver fast og hvidt. Vend herefter fisken og tæl til 10 og server den straks.
    10. Anret retten som vist på billedet. 
    11. Server evt. kold hvidvin til
      VELBEKOMME

     

    Indlæg af samme kategori

    Frisk pasta med squash, ricotta og pesto.

    Frisk pasta med squash, ricotta og pesto.

    Pasta på ´rigtigt´ som min samarbejdspartner og tutor, italienske Samatha altid sagde til mig når hun lærte mig at lave simple italienske pastaretter fra landet, er kendetegnet ved deres simplicitet. Friske men ganske få råvarer. I lørdags da jeg ryddede op i mine...

    Lasagne med spinat, squash og løg – vegetarlasagne

    Lasagne med spinat, squash og løg – vegetarlasagne

    Lasagne er en skøn ret, dels fordi man kan anvende diverse grøntsagsrester fra køleskabet, dels fordi man kan få børnene til at spise lidt grøntsager. Og kød behøver man ikke i lasagne omend det nok er de de fleste forsbinder med lasagne. Vi har i dag lavet en...

    0 kommentarer

    Indsend en kommentar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.